Kære besøgende!

Her på siden kan du finde de mange opskrifter, som jeg (primært) har samlet til brug på de madlavningshold, som jeg tidligere har kørt i Hillerød og i Slangerup. Madholdene holdt til i byens ældrecentre.

Da jeg betragter det at fremstille og nyde god mad sammen som noget meget socialt, har jeg ved udvælgelse og udformning af opskrifterne forsøgt at tage hensyn til dette. Samtidig har jeg skulle tage hensyn til, at vi på madlavningsholdet var 12-14 personer, som holdt til på relativ trang plads, og som på ca. 2½ time skulle tilberede en tre retters menu, ligesom der skulle være tid til almindelig råhygge.

Hvor intet andet er nævnt er opskrifterne beregnet til ca. 12 personer, hvor de indgår i en tre retters menu.

Vælg blandt kategorierne herover og gå på opdagelse blandt lækkerierne. Forhåbentlig kan du lade dig inspirere til at prøve noget nyt og spændende.

Olfert