Citrus-/ymer fromage

15 blade husblas, 6 past. æggeblommer, 6 past æggehvider, 200 g. sukker, ½ l. ymer, 2 tsk. revet citronskal, 2 tsk. revet appelsinskal, 1 dl. citronsaft, 1 dl. appelsinsaft, ½ l piskefløde + 1/4 l. til pynt.

Så gør vi sådan:

Husblasen udblødes i rigeligt kold vand. Pisk æggeblommer og sukker luftigt. Tilsæt ymer og den revne appelsin- og citronskal. Tag den udblødte husblas op og smelt den i det vand, der hænger ved. Pisk fløde og æggehvider hver for sig. Afkøl husblasen i appelsin- og citronsaft og bland den i ymer-æggeblandingen. Vend de piskede æggehvider og den piskede fløde i. Før det hele stivner fordeles det i portionsglas og stilles koldt. Før serveringen pyntes med flødeskum af den sidste 1/4 l. piskefløde.