Indbagt is

2 stk. sandkager, 2 store dåser henkogt frugt (f. eks. ferskner og pærer), 2 l. vanilleis, ca. 18 past. æggehvider, 600 g. flormelis, 3 glas cognac.

Så gør vi sådan:

De to sandkager smuldres og lægges som bund i tre ildfaste fade. Væden hældes fra frugterne, som derefter skæres i småstykker og lægges oven på sandkagebundene.

Æggehvider og flormelis deles begge i tre lige store portioner.

Umiddelbart før serveringen – og først der – piskes hviderne til de er helt stive og flormelisen vendes i, isen skæres i tykke skiver og  lægges ovenpå frugterne.

Marengsen hældes over. Det hele bages i varmluftovnen ved 170 grader til marengsen er fin lysebrun. Fadene bringes herefter meget hurtigt til servering. Til sidst tømmes glasset med cognac over fadet og antændes.