Spinatrand: Opskrift til ca. 12 personer

1200 g. frisk spinat, 50 g. smeltet smør, 2 dl. mælk/kaffefløde, 6 æg, 1 dl. væde fra den dampede spinat, 2 tsk. Maizena eller kartoffelmel.

Så gør vi sådan

Den friske spinat renses, skylles og dampes med den væde der hænger ved. (Kan gøres enten i gryde under låg i ca. 5 min. eller i mikroovn i ca. 2 min.)

Den dampede spinat drænes i en sigte. Efter dræning blendes spinaten.

Smørret smeltes (lidt af det bruges til at smøre formene med ).

Æggene piskes med Maizena eller kartoffelmel, mælk eller kaffefløde og væde fra spinaten tilsættes. Den blendede spinat og smør blandes i. Det hele smages til med salt før det hele fordeles i ti smurte randforme.

Dampes i vandbad i en bradepande i den nederste del af ovnen ved 200 grader i ca. 40 min.

Når randen er kogt vendes den ud på et fad og serveres med tynde skiver af fersk røget laks.