Kødboller: 1½ kg fars (kalve og flæskefars), 2 løg,4 æg, ca. 150 g. mel, salt og peber.
Så gør vi sådan:
Løgene rives fint og røres i farsen sammen med æg, mel og krydderier. Konsistensen passes evt. til med lidt vand. Farsen formes med en lille ske til kødboller som koges kortvarigt i rigeligt vand hvorefter de tages op og afkøles i koldt vand. Efter afkøling lægges kødbollerne til afdrypning. Før servering brunes kødbollerne i margarine.
Tilbehør: 15-18 store kartofler, 6-7 store gulerødder, 1 stor selleri.
Så gør vi sådan:
Rodfrugterne skrælles og skæres i tynde strimler som koges let i den suppe kødbollerne er kogt i. Efter kogning afdryppes rodfrugterne i en sigte..
Også grøntsagerne svitses i den margarine kødbollerne er brunet i.
Sovs: 2 store løg, 2-3 æbler, ca. 50 g. smør, ca. 50g. mel, karry, salt og peber, mælk.
Så gør vi sådan:
Løg og æbler findeles, smørret smeltes, karryen tilsættes og det hele brunes let. Løg og æble svitses i karrysmørret, tilsæt melet. Tynd op med mælk til passende konsistens. Smag evt. til med salt.
Servering: Rodfrugter og kødboller serveres på et fad. Sovsen serveres separat