Ungarsk Gullasch

2-2½ kg. oksekød(bov eller inderlår), 50 g. fedt, 6-8 løg, 2 fed hvidløg, 5-6 spsk. ungarsk paprika (sød), 1 tsk. kommen,2 l. bouillon, 1 tsk. salt, sort peber, 7-8 mellemstore kartofler, 1 kg. tomater, 4 mellemstore grønne peber, 1 tsk. merian.

Så gør vi sådan:

Varm fedtet og svits de hakkede løg og knuste hvidløg indtil løgene er klare. Tag gryden af varmen og rør paprikaen i. Kom kødet, der er skåret i ca. 4 cm. stykker, i. Kom bouillon, kommen, salt og nymalet peber i. Lad det koge op. Læg låget på og lad retten småkoge i ca. en time (indtil kødet er mørt).

Skræl kartoflerne, skær dem i skiver og kom dem i gryden.

Skold tomaterne og flå dem. Tag evt. kærnerne ud af tomaterne før de findeles og kommes i retten. Tag kernerne ud af de grønne peber, findel dem og kom dem i retten. Krydder til sidst med merian og lad det hele koge yderligere 20-25 minutter.