Pirokker med rejefyld

Dej:125 g. smør, 1 dl. vand, 30 g. gær, 1 æg, 200 g. hvedemel, 200 g grahamsmel, salt, æg til pensling

Fyld:300 g. rejer, 1/4 l. piskefløde, dild, maizena, salt og peber.

Så gør vi sådan:

Dej: Smørret smeltes i vandet, som er tilsat saltet. Når temperaturen er rigtig (håndvarm) tilsættes gæren. Lad blandingen hvile i ca. 15 min., derefter tilsættes ægget og melet æltes i. Sættes til hævning ca. 1 time . Herefter rulles dejen ud og skæres ud i runde stykker (brug en underkop). Fyldet kommes i, kanterne pensles med æg. Pirokkerne lukkes med en gaffel og bages ved 200 grader i ca. 20 min.

Fyld: Piskefløden koges op, tilsættes knust dild, lidt salt og peber, jævnes med maizena. Til sidst kommes rejerne i. Stuvningen må godt være ret tyk i det.