Suppe Á La Verde

2 mellemstore løg, 50 g. smør, ca. 4  tsk. karry, 2 store salathoveder, 10-stilke persille, 800 g. mellemfine ærter, ca. 4 liter grundsuppe, ½ l. piskefløde, 3-4 fed hvidløg, 6 skiver franskbrød, olivenolie.

Så gør vi sådan:

Grundsuppe  koges på kraftben og skroget af de udbenede unghaner og grove grøntsager så som løg, gulerødder, selleri og porrer. Koges længst muligt.

Medens grundsuppen koger fintsnittes løgene hvorefter de dampes møre i smørret uden at brunes. Karry drysses over løgene og brændes af. Salaten skylles, slynges og hakkes groft hvorefter den tilsættes og dampes i 2-3 min.. Det samme gælder persillen uden stilke. Når grundsuppen har kogt længst muligt sies den og der fratage ca. 1l.. til sovs, resten kommes sammen med ærterne i resten af ingredienserne og det hele koges i 8-10 min.

Suppen blendes hvorefter fløden tilsættes, det hele varmes og serveres med hvidløgsbrødterninger. Smages til med salt og peber evt. lidt god bouillon.

Hvidløgsbrødterninger laves ved at pensle franskbrød med olivenolie tilsat knust hvidløg, som ristes på panden og skæres i terninger.