3 løg, 1-2 friske chili, 3 spsk. olivenolie, 2-3 tsk. karry, 4-5 dåser flåede tomater, 1½ l. bouillon, 2½ dl. piskefløde. Pynt: Creme fraiche 18% og brøndkarse.
Så gør vi sådan: Hak løg og chili fint. Varm olien i en gryde og svits løg og chili i ca. 2 min.. Drys karry over og lad karryen sautere med et par minutter. Kom de flåede tomater i og blend det hele. Kom bouillonen i og kog suppen i 15 min.. Tilsæt fløden og smag til med salt og peber. Lad suppen koge op.
Serveres som portionsanretninger pyntet med creme fraiche og brøndkarse.
Tilbehør: Osteboller.