Avocadosuppe

6 fuldmodne avocados, 250 g fine ærter, 1,5- 2,0 l. fedtfri hønsebouillon, 1/2 tsk. reven citronskal, citronsaft efter smag, 1 tsk. revet løg, evt, 2-3 dråber tabascosauce.

Så gør vi sådan:

Avocado pilles, udstenes, skæres i mindre stykker og findeles på blender sammen med ærter og halvdelen af bouillonen. Hældes i en skål og suppen fortyndes med den resterende bouillon indtil suppen har den ønskede konsistens.

Suppen smages til med citronskal, citronsaft, salt og peber.

Serveres iskold med rejer og basilikum eller brøndkarse.